Skimmelundersøgelse
Skimmelsvampe findes overalt i naturen. De er normalt ikke kritiske - heller ikke i bygninger, hvor de altid vil være til stede i et eller andet omfang. Man finder især skimmel i kældre, badeværelser, bag møbler og generelt hvor der ikke ventileres ordentligt. Der tales ligefrem om ”normale niveauer” af skimmel i indeklimaet.
Det er vigtigt at pointere, at nogle særligt kritiske arter af skimmelsvamp kan give anledning til alvorlige helbredsmæssige problemer, også selvom der er tale om en gammel, udtørret skade, (også kaldet et "dødt" skimmelangreb).
Størrelsen på det angrebne område har stor betydning, idet et større skimmelangreb vil give anledning til en større belastning med de kritiske stoffer.
Skimmelsvamp har gunstige vækstbetingelser i fugtige miljøer med temperaturer i mellem 20 og 30°. Skimmelsvamp kræver ikke dagslys, og kan således vokse over alt hvor fugtniveauet er tilstrækkelig højt. Skimmelsvampeangreb vil derfor kunne konstateres både på synlige overflader, samt inde i konstruktioner som igennem længere tid har været fugtpåvirket, evt. efter utætte installationer eller opstigende grundfugt.
Har du mistanke om, at din bolig eller sommerhus har fået skadelige skimmelsvampe?
Kontakt os – vi kan undersøge omfanget med en test, finder årsagerne og giver et overslag ifht. forebyggende foranstaltninger.
Vi udfører skimmelsvampeundersøgelse til en fast pris på 4.000 kr. inkl. moms på ejendomme op til 200 kvm.
Følgende er ikke med i vores fastpris tilbud:
• Mycometertest kr. 975,-
• Termografirapport kr. 500,-
• Kørsel over 20 km fra Indkildevej 6a